Camønoen for livsnydere den 20 - 23 maj

For dig der gerne vil fordybe dig i naturen på nogle af Camønoens smukkeste strækninger og overnatte 3 forskellige steder, med hver deres charme.


Program


Tiendegaarden B&B

20. - 21. maj

Den første aften og nat foregår på den populære B&B Tiendegaarden. Her vil vært Susanne informere om den første del af turen. Her vil du også modtage kort, brochurer og andre informationer om oplevelsen.


Du kan benytte cateringrummet på Tiendegaarden, hvor du finder færdige retter fra den lokale slagter. De koster ca. 85 kr. pr portion. Det vil også være muligt at købe en flaske vin, øl eller lign, at medbringe lidt enkel mad hjemmefra. Det kan også anbefales at købe mad med fra slagter Stig i Stege, når I ankommer til Møn. Maden kan nydes på Tiendegaarden i haven eller på en af terrasserne. Aftensmaden er ikke inklusive i opholdet på Tiendegaarden.


Tiendegaarden ligger i Dark Sky Community, så hvis vejret tillader det, kan du opleve kongerigets smukkeste stjernehimmel i haven.


Overnatning foregår i smagfulde værelser i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet. Hvis du ønsker enkeltværelse, kan det bestilles mod tillæg på 250 kr. – Her deles to værelser om bad og toilet.

Næste morgen er der fælles morgenmad i den hyggelige spisestue, hvor Susanne vil fortælle om turen hen til Camønogaarden. Ved morgenmaden vil der være mulighed for at smøre en madpakke til turen.


Adresse:

Tiendegaarden

Sønderbyvej 29

4791 Borre

Mobil: 23472106

Mail: info@tiendegaarden.dk

www.tiendegaarden.dk


Camønogaarden

21. - 22. maj

Når du ankommer til Camønogaarden venter der duftende frisklavet kaffe og te med hjemmelavet æblekage fra egen avl.

Du indkvarteres på hyggelige to-, tre- og firepersoners værelser.


Vi laver mad sammen over åben ild og nyder hinandens selskab og roen på Østmøn.


Næste morgen er der morgenmad kl. 8. Her serverer vi hjemmebagt økorugbrød og langtidshævede boller med ost og marmelade, æg og yoghurt med honning og mysli.

Vi smører madpakker sammen.


Kl. 10 går vi på stillevandring med guidede nærværsøvelser langs kysten og klinten til Camøno Camp, hvor du skal sove den sidste nat.


Det bliver en sanselig dag, med mulighed for at læne dig ind i naturens stille væren med skov, klint og åbne vidder som inspiration. Vi går 8,5 km. i varieret terræn ud til Camøno Camp.


Kontakt

Camønogaarden

Stubberup Havevej 2

4791 Borre, Møn

Mobil - 28353081

www.camoenogaarden.dk


Camøno Camp - Territory for Glamping

22. - 23. maj

I Camøno Camp bliver du indkvarteret i fire og topersoners glampingtelte, hvor du overnatter i dobbeltsenge. Teltene er gjort klar med madrasser, dyner, håndklæder, minikøkken, lænestole, elkedel, køleskab og varmeovn. Der er te og kaffe i teltene. I køleskabet er der morgenmad og frokost til næste dag.


Når du har installeret dig går workshoppen i gang. Her guider naturkunster Sara Gade dig til at producere din egen eco print bog, som du selvfølgelig får med hjem.

Det foregår over bål og vi forbereder et fint telt vi arbejder i. Undervejs serverer vi snacks og noget at drikke. Der er lidt ventetid, mens ecoprintet bliver færdigt. Her er der plads til at slappe af i Camøno Camps liggestole og i teltene.

I Camøno Camp fokuserer vi på bæredygtighed og vil vi altid gerne give vores gæster bonus med hjem. Så workshop master Sara Gade vil fortælle dig om, hvad planter også kan bruges til.

Aftensmaden kan du enten spise på Lake Apartments, hvor den indiske kok Nira tryller med gryderne. Der er også et pizzaria på Camp Møns Klint, hvis du har mere lyst til det. Begge restauranter ligger få skridt fra Camøno Camp. Aftensmaden er ikke inkluderet i prisen.


Næste morgen laver du morgenmad i Camøno Camp, hvor køleskabet og teltet er fyldt med æg, juice, ost, brød, frugt, kaffe og te. Så vidt muligt lokalt. Morgenmaden tilbereder du på gasgrill og i teltets køkken. Her kan du også smøre en madpakke til turen tilbage til Tiendegaarden.


Når maven er fuld vandrer du tilbage mod Tiendegården til din bil.

I Camøno Camp bruger du Camp Møns Klints bade- og toiletfaciliteter. Du er også velkommen til at bruge deres pool, tennisbane og nyde den smukkeste solnedgang i deres Dark Sky lounge. Læs mere om Camp Møns Klint. www.campmoensklint.dk


Camøno Camp

Klintevej 544

Møn

4791 Borre

Mobil 60800404

Mail stay@camoenocamp.dk

www.camoenocamp.dk


Vi glæder os til at se dig.

Der er begrænsede pladser. Turen er for seks personer.


PRIS 3.275 kr. pr. person incl. overnatning på Tiendegaarden B&B, Camønogaarden og Camøno Camp - Territory for Glamping, morgenmad, frokost, kaffe, kage, eftermiddagssnacks, guidet stillevandring og ecoprint workshop.


Book din plads her