7 dages retreat på Færøerne med stille vandring den 25 maj - 1 juni 2019

Naturen har altid plads til os – lige som vi er. Den tager imod os uden at stille spørgsmål. Der er ingen forventninger til præstationer eller iscenesættelser.Vi kan være i den, ånde sammen med dens åndedrag – vandre og være stille.. Vi kommer tættere på vores egentlige selv. I stilheden møder vi nænsomt det som er. Sammen finder vi ind til en fredfyldt og levende væren. 

Hver morgen vender vi opmærksomheden ind i kroppen med afspænding, chigong/taichi, yoga og guidet mindfulness/meditation. 

Hver aften laver vi afspændingsøvelser, reflekterer over dagens oplevelser og har guidet mindfulness/meditation - der er mulighed for samtale og reflektion hver morgen og aften.

På vores stille vandringer er der meditative ophold i naturen, hvor deltagerne bliver guidet ind i stilheden. I det stille rum, der bliver skabt er der er en ekstra dimension af erkendelse, bevidsthed, der er hinsides tanker. Der søger vi hen for at åbne os for nye indsigter, nye vidder og mærker det forunderlige i at være i live – lige nu.

Færøerne består af atten fjeldtoppe, der stikker op af Atlanterhavet. Det meste af øerne er tilgængeligt som ren natur. Vi starter og slutter i Torshavn. Her skal vi se Nordens Hus og Den gamle bydel Tinganes.
Der bliver mulighed for at gå på egen hånd i Torshavn en eftermiddag og senere samme dag tager vi en vandretur til den gamle bygd Kirkjubø. Vi tager på midnatsture. Det er en uforglemmelig ture, i horisonten ser vi solen dykke ned for at komme op igen kort tid efter.
Derefter går turen til Fugloy og vi går ind i en dybere stilhed i de to døgn vi tilbringer der. Det er Færøernes nordligste ø – den er lille og byder sig til som ren natur. Her sejler vi fra øens ene bygd til øens anden bygd, for at gå tilbage over fjeldet. Vi bor godt og enkelt.
I Thorshavn bor vi på et dejligt vandrehjem/hostel oppe ifjeldet med udsigt over Torshavn. På Fugloy er der få enkeltværelser, og deleværelser.
Prisen er 8.700 kr. inklusiv flyrejse, transport, overnatning og forplejning. Tilmelding: Send en mail til info@stillevandringer.dk. Sidste frist for betaling er den 1. april.
Alle tilmeldte vil løbende få opdaterede oplysninger om turen og et detaljeret program som kommer sidst i september. Det er også muligt at spare op til turen og betale over flere måneder.

Dagmar Sørensen

Jeg er født og opvokset på Færøerne og opholder mig ca. en trediedel af året på øerne. Resten af året bor jeg i Danmark. Jeg er uddannet Cand. Pæd. i Antropologi, har mange års arbejdserfaring indenfor det pædagogiske område, hvor en del af det har været supervision og familieterapi. Jeg har været tilknyttet Vækstcenteret siden 2007, kontinuerligt deltaget i kurser hos Jens-Erik Risum, Neel Fasting og Jes Bertelsen. Derudover har jeg lavet taichi/chigong, energiarbejde og -forståelse og meditation hos Irene Engelbrech siden 2005. Jeg har taget uddannelsen som mindfulness instruktør på Skolen for anvendt meditation v. Jens- Erik Risum.

Dorte Elmbæk