Stille vandring - nærværs-kursus på Hærvejen den 3-6 juni

For dig som længes efter at åbne sig for landskabet ad Hærvejen fra Bøllinge til Viborg gennem 4 dejlige lange forårsdage. Og finde ind til en stille og fredfyldt væren.


Hver dag skabes der et stille rum, hvor det er muligt at vende opmærksomheden ind i åndedrættet, kroppen og hjertet - ned mod jorden, og ud mod vidderne og himlen - inspireret af naturen.

I stilheden og i nærværs-øvelserne bevæger vi os forbi de sædvanlige tanker ind i en anden form for væren, som er levende og fredfyldt. Det er en kropslig erfaring af at gå sig ind i sin egen midte og opleve sig forbundet i krop og sjæl.

Denne vandring på Hærvejen adskiller sig fra en almindelig vandring i stilhed ved at du på hele turen bliver guidet ind i nærværs-øvelser med naturen som inspiration. Du bliver både på et kropsligt og mentalt plan undervist i evnen til at være bevidst nærværende. Undervisningslokalet er rykket ud under åben himmel. På stillevandringen vil du møde det som er, møde alt rummeligt og kærligt - med mulighed for at træde ud af de sædvanlige historier og lande i nuet og dig selv.

Vandringens/kursets indhold:
Vi starter fra Engevang station - ankommer kl. 13. Vi går rund om Bøllinge sø ca. 10 km.  og kommer frem  til friskbagte boller og senere økologisk og dejlig aftensmad på Bøllinge Camping i vores eget store hus.  Om aftenen er der introduktion til det stille rum i naturen og mulighed for reflektion over dagens stillevandring. Den næste morgen starter vores stille vandring mod Viborg - ca. 18 km de første 2 dage og 10 km. den sidste dag. Vi afslutter i Viborg Domkirke.

I krop og sjæl læner vi os via nærværs-øvelser og kreative processer ind i den jydske hede, skov, Hald-ege sø - hvor vi kan bade i det skønneste vand, blomstrende marker med højt til himlen. Vi overnatter på hyggelige herberg og et bed and breakfast.
Baggagen bliver kørt fra det ene sted til det næste - vi går let.
Når vi kommer frem er der plads til hvile og maden bliver serveret med plads til livlig samtale og høj latter eller fortsat stilhed hvis du ønsker det. hver aften deler vi sammen dagens oplevelser på kurset, med mulighed for at bearbejde det som kommer frem i lyset.

Pris: 3634 
Max 15 deltagere.

Du betaler for et intensivt og transformerende nærværs-kursus/mindfulness under åben himmel, lækker økologisk mad alle dage, overnatning og transport af bagage.




På gensyn!