Anjas oplevelser på 4 dage med stillevandringer på Hærvejen

Altid, allerede elsket


Stillevandring, selve dette koncept tiltalte mig, og gør det stadigvæk, dengang jeg fik mulighed for at deltage på Hærvejen i August 2020.

Jeg havde aldrig vandret før, og tænkte at dette ville blive en snild sag at gå de ca. 12 km + dagligt. Jeg havde kun lange kjoler med og udtrådte løbesko, 15 år gamle. Ret symbolsk.

Jeg havde heller aldrig været stille med en gruppe før, STILLEvandring, tiltalte/ tiltaler mig enormt da jeg var/ er i en hverdag fyldt med andres stemmer, og opfyldelse af andres behov. Af natur elsker jeg mit eget alene selskab, som er sparsomt. Som mange oplever?


Jeg kom midt i en livskrise og tænkte at denne tur skulle jeg bruge på at lede efter ro, og måske svar. Bruge nærværet med mig selv, på mig selv.

At gå, tiltrods for der var hedebølge i Danmark, var det godt - at svede, at bevæge og bare lade det ske.

Der skete under dagene en transformation, en indre rejse, i min verden.

“Anja” voksede frem igen, efter at have være i skjul.


Det var for mig en velsignet tur. Fyldt med stilhed og ro. Gå, bare gå. Og se naturen komme imod og optage.

Alt imens Dorte kyndigt, elskeligt og skørt guidede os i naturens retning. Med inspiration fra Peter Bastians ord, hvad der for mig blev turens motto “Altid, Allerede Elsket”.

Alt imens dette blev krydret med lækker (For mig) økologisk og vegetarisk mad. Hver  aften var der rum til snak, med ligeværdige, men også at trække sig for dagen.


Det der fyldte allermest i Dortes nærværs øvelser i den smukke natur, var den daglige stille væren, siddende op ad et træ. Træet der helt specielt talte til mig, “Kom og sæt dig”!

Der blev jeg så opfyldt af en dyb ro, energi og inspiration. Dagligt løb tårerne ned af mine kinder og en stor taknemmelighed fyldte mig.

Dagligt skrev jeg, hvad lige præcis det træ og jeg, ville mig.


Træet


Dag 1.

At sidde op ad et træ

Træet med tre rødder, tre grene der forgrener

På den bare jord

Men ingen vil mig det ondt

Højst myggene der suger mit blod

“I må få det”

Jordens kredsløb

Et væltet træ

Hvor rødderne, fundamentet ej bærer mere

Men i jordens kredsløb giver igen


Dag 2.

Kære træ

Hvad skal jeg gøre

Kæmp

Ingen væltet træer at se

Men små træer der bryder ud

Og op og går deres vej

Tiltrods

DE TROR

Alt er kærlighed

Kærlighed


Dag 3.

Dag tre op ad et træ

Erkendelsen af at kampen og kærligheden

Skal have et sprog

Jeg er her nu

Jeg kan

Og jeg vil


Dag 4.

Åbenhed

Lysning

Fældet træer, MANGE, som at lægge det

Fra sig

Lad vær´ med at spille den gamle historie

Stop den

Erstat de gamle brud

Skab ny historie med de spirende skud


Det er ikke sidste gang jeg vil gå med ´Stillevandringer´

Tak for denne velsignet gang.

Anja Dyhr.