Mælkestillevandring i Dark sky på Møn

Stillevandringen er for dig, der længes efter at strække sig ud mellem himmel og jord. At lade ydre vidder blive indre.

Vi går med mørket og enkle guidede meditationer ud i Dark Sky op til jul den 12. december. Lader os favne af stjernerne, Mælkevejen og den kraftfulde natur ved Møns Klint.

Vi overnatter på Tiendegaarden

Program

Kl. 19.00 mødes vi på Tiendegaarden, som ligger 5 km fra klinten.

Vi kører sammen i biler ud til klinten ca. kl. 19.20, når vi har pakket ud.

Vi går på stillevandring i 3 timer ved klinten i Dark Sky på Møn. På stillevandringen bliver du guidet ind i et dybere sanseligt nærvær med jorden, din egen midte, vidderne, klinterne, hav og himmelrum.

Uanset vejr er det en storslået oplevelse at vandre stille i mørket ved Møns Klint.

Ca. kl. 22.30 vender vi tilbage til Tiendegaarden, hvor der venter et knitrende bål på gårdspladsen med æbleskiver og gløgg.

Næste morgen er der morgenmad kl. 8.30 og fælles refleksion over stillevandringen.

Afslutning kl. 10.00


Pris
1250 kr. for stillevandring, natmad, overnatning og morgenmad.


Husk
Uldent tøj, lag på lag af varmt tøj, en rød baglygte der ikke forstyrrer mørket, sengelinned og håndklæde, lidt at spise og drikke undervejs. Deltagerne overnatter på hyggelige 2- og 3-personers værelser.

På glædeligt gensyn!

12. december — Jule-mælkevejsstillevandring med æbleskiver og gløgg

På gensyn i Dark Sky på Møn.
Tjek hele kalenderen her