Kontemplation

Den kontemplative tradition i kristendommen har været glemt i 500 år,
og er bragt til live indenfor de sidste 50 år af blandt andre munkene Thomas Keating og Thomas Merton. 

Det er en sanset og ordløs praksis, der passer til det moderne globalt orienteret menneske, med en inkluderende og kærlig tilgang til alle mennesker. Praksis har fælles lighedspunkter med mindfulness, ved det bevidste nærvær og vidnepositionen. I det kontemplative går vi et skridt videre ind i en åndelig praksis. Det centrale her er overgivelse og et dybere slip ind i foreningen med den uendelige rige og transcendente kilde, der strømmer gennem alting

Vi går forbi tanker, følelser, kropsfornemmelser, symboler og historier for at lande i forbundethed med det som er større. 

Kontemplation er det højeste udtryk for [menneskeligt] intellektuelt og åndeligt liv. Det er selve livet, helt vågen, fuldt aktiv, fuldt ud klar over at være i live. Det er spirituelt vidunder. Det er taknemmelighed for livet, for bevidsthed og for at være. Det er en levende erkendelse af, at livet  i os strømmer fra en usynlig, transcendent og uendelig rig kilde. 

Også kaldt kærlighed.